Strikkeglad strikker sammen uge 1 – samt VIGTIG meddelelse til alle!

Kære alle!

SÅ er det officielt – i dag overtager vi Strikkeglad! Det fejrer vi med vores allerførste event, nemlig en samstrik.

Men inden vi hopper ud i det, bliver vi dog nødt til at komme med en vigtig, praktisk meddelelse til jer alle – uanset om du skal deltage i samstrikken eller ej.

På grund af noget teknik i forbindelse med overtagelsen af nyhedsbrevet, modtager alle på vores mail-liste denne mail. Vi har set jeres kommentarer rundt omkring og ved godt, at flere af jer ikke ønsker at modtage vores event-mails fremover. Vi beklager naturligvis, at der ikke har været styr på det fra starten.

For at du fremover kun får lige præcis de mails, du har lyst til at læse, har vi brug for din hjælp.

Sådan sikrer du, at du KUN får de mails, du vil have:

  1. Gå ind på vores formular her: nyheder.strikkeglad.dk
  2. Skriv dit navn og din e-mailadresse i felterne.
  3. Sæt kryds i de bokse, der passer til de mails, du ønsker at modtage fremover.
  4. Sæt kryds i boksen, hvor du accepterer dine valg.
  5. Tryk på den store knap, hvor der står “Tilmeld mig”.

Så opdaterer systemet dine valg helt automatisk, og du styrer det hele selv.

Vi beklager ulejligheden med det tekniske bøvl, men vi er utroligt taknemmelige for din hjælp!

HVIS du kan få det til at virke, så send os en mail på mail@strikkeglad.dk

De bedste hilsner Katrine & Sara

Og NU til samstrikken…

Strikkeglad strikker sammen – uge 1

Dette er den første mail om samstrikken, og der kommer en ny mail hver uge, indtil vi slutter omkring d. 1. september.

Nu starter samstrikken for alvor!

I denne uge:

  • Bliver opskriften afsløret!
  • Skal vi skyde os ind på den rigtige størrelse.
  • Skal vi vælge garn og finde pinde frem.

Det er ENDELIG blevet tid til at løfte sløret for, hvad vi skal strikke sammen. Vi har været Strikkeglads store arkiv igennem, og vi faldt pladask for MIN YNDLINGS TOP.

👉 Se opskriften på Min Yndlingstop her

Den her top er enkel, elegant og har ingen svære teknikker, så absolut alle kan være med – også selvom du er relativt ny på pindene. Samtidig findes den i virkelig mange størrelser, hvilket var et super vigtigt kriterie for os. ALLE skal føle sig velkomne i denne samstrik.

Designeren hedder Alicia Plummer. Hun er amerikaner, og laver de smukkeste, enkle designs med fine, gennemtænkte detaljer. Hvis du vil snuse til hendes univers, kan du finde hende på FacebookRavelry og Instagram.

De fleste af hendes opskrifter er betalte, men hun har faktisk 6 gratis liggende på Ravelry. To af dem har vi her på Strikkeglad fået lov at oversætte til dansk, og du kan finde den anden, som er et sjal der hedder Lejrbål, lige her: Opskrift til Lejrbål af Alicia Plummer.

Men hvad gør vi så med garn?

Havde vi bare strikket med originalgarnet, havde det jo været lige til. Så kunne vi slå op i opskriften, finde vores størrelse og se, hvor meget vi skulle købe.

Men originalgarnet (Fuwa Fuwa Sport) er ærligt talt LANGT over vores budget. Jeg strikker selv en størrelse 8, og min top ville løbe op i knap 1.000 kr., hvis jeg købte det oprindelige garn. Det synes jeg simpelthen ikke er rimeligt – her skal alle kunne være med!

Samtidig er originalgarnet ret specielt: Det er en fjerlet blanding af merino og cashmere, som “fluffer” meget op. Toppen skal strikkes på pind 5,5 for at ramme en strikkefasthed på 16 masker på 10 cm. Det betyder, at vi strikker et tyndt, let garn på en ret stor pind for at få et meget luftigt og sky-agtigt resultat.

Heldigvis har jeg efterhånden en del erfaring med at finde gode garnalternativer til jer, og vi har allieret os med Netgarn.dk, så vi kan få fingrene i noget lækkert garn, der passer perfekt til projektet!

Du kan gå to forskellige veje med garnvalget:

1. Den bløde “luksus-kopi”. Helt tæt på originalen – er sat ned med 20%

Vil du have det samme bløde, uldne og luksuriøse udtryk som på billederne i opskriften?

  • Garn: Smuksak Cashmere
  • Hvorfor: Det giver dig den ægte, bløde cashmere-følelse og den helt rigtige eksklusive sky-effekt på pind 5,5 med en enkelt tråd. Gitte fra Netgarn har dette garn liggende som et begrænset restlager, og det er sat ned med 20% på shoppen – så her behøver du ikke engang en rabatkode, men du skal være hurtig, før din yndlingsfarve er væk!
  • Vil du have det endnu tættere på originalen, kan du vælge en tynd følgetråd af mohair sammen med Smuksak Cashmere, f.eks. Angel by Permin.

2. Det svale sommer-look (Mit og Joys valg! – I to forskellige prisklasser – Spar 20% med rabatkoden)

Hvis du har det ligesom mig, så bliver uld og cashmere simpelthen for varmt til en sommertop. Derfor har vi lavet et svalt alternativ i hør/bomuld/bambus, som vi strikker sammen med en tynd følgetråd (f.eks. glimmer-tråden Make It Blümchen fra Rico Design).

Hvorfor følgetråd? Da plantefibre er glatte og tunge, vil de blive helt “slaskede” og miste formen, hvis de strikkes alene på pind 5,5. Følgetråden fungerer som et usynligt lille “skelet”, der holder maskerne på plads, så toppen holder sin smukke facon!

Her kan du vælge mellem to prisklasser alt efter dit budget:

  • Prisklasse A (Det budgetvenlige valg): Strik med New Arezzo fra Hjertegarn (hør, bomuld og bambus) sammen med følgetråden. Det falder smukt og holder dig sval.
  • Prisklasse B (Det lækre mellemtrin): Strik med Scarlet by Permin (hør, viskose og bomuld) sammen med følgetråden. Det har et fantastisk, elegant spil i tråden.
  • Følgetråden vi har valgt er Make it Blümchen fra Rico. Det er en tynd lyocell tråd, med de fineste, små pallietblomster.

En lille (men vigtig!) bemærkning om farverne og restlager! 🎨

Gitte fra Netgarn har lavet en eksklusiv rabatkode til os, som giver 20% rabat på New ArezzoScarlet by Permin og Make It Blümchen!

Eco Soft Cashmere fra Smuksak ER allerede sat ned med 20%, simpelthen fordi det er udgående kvalitet. Det betyder, at du får garn i absolut luksuskvalitet til en fuldstændig forrygende pris! Men det betyder desværre også, at lageret ikke er u-udtømmeligt, og at nogle farver kan være tæt på at være udsolgt.

Så hvis du klikker dig ind og forelsker dig i en specifik farve til din yndlingstop, vil jeg klart anbefale, at du ikke venter for længe med at sende din bestilling afsted.

🎟️ RABATKODEN TIL NETGARN.DK:

Brug koden: samstrikyndlingstop

Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at dykke dybt i dit eget lager og strikke med garn du allerede har liggende derhjemme!

Så meget garn skal du bruge:

Komplet prisoversigt pr. størrelse (Før rabat / Efter rabat)

  • New Arezzo: 32 kr. (efter 20% rabat = 25,60 kr.)
  • Scarlet by Permin: 49 kr. (efter 20% rabat = 39,20 kr.)
  • Make It Blümchen: 44 kr. (efter 20% rabat = 35,20 kr.)
  • Smuksak Cashmere: 79,20 kr. (Fast tilbudspris)
StørrelseMeterNew Arezzo + Blümchen (Budget)Scarlet + Blümchen (Mellem)Smuksak Cashmere (Luksus)
Str. 1355 m140 kr. / 112,00 kr. (3 ngl + 1 rulle)191 kr. / 152,80 kr. (3 ngl + 1 rulle)237,60 kr. (3 ngl.)
Str. 2385 m184 kr. / 147,20 kr. (3 ngl + 2 ruller)235 kr. / 188,00 kr. (3 ngl + 2 ruller)316,80 kr. (4 ngl.)
Str. 3410 m184 kr. / 147,20 kr. (3 ngl + 2 ruller)235 kr. / 188,00 kr. (3 ngl + 2 ruller)316,80 kr. (4 ngl.)
Str. 4440 m184 kr. / 147,20 kr. (3 ngl + 2 ruller)235 kr. / 188,00 kr. (3 ngl + 2 ruller)316,80 kr. (4 ngl.)
Str. 5470 m216 kr. / 172,80 kr. (4 ngl + 2 ruller)284 kr. / 227,20 kr. (4 ngl + 2 ruller)316,80 kr. (4 ngl.)
Str. 6500 m216 kr. / 172,80 kr. (4 ngl + 2 ruller)284 kr. / 227,20 kr. (4 ngl + 2 ruller)316,80 kr. (4 ngl.)
Str. 7535 m216 kr. / 172,80 kr. (4 ngl + 2 ruller)284 kr. / 227,20 kr. (4 ngl + 2 ruller)396,00 kr. (5 ngl.)
Str. 8580 m216 kr. / 172,80 kr. (4 ngl + 2 ruller)284 kr. / 227,20 kr. (4 ngl + 2 ruller)396,00 kr. (5 ngl.)
Str. 9635 m248 kr. / 198,40 kr. (5 ngl + 2 ruller)333 kr. / 266,40 kr. (5 ngl + 2 ruller)475,20 kr. (6 ngl.)
Str. 10680 m248 kr. / 198,40 kr. (5 ngl + 2 ruller)333 kr. / 266,40 kr. (5 ngl + 2 ruller)475,20 kr. (6 ngl.)
Str. 11725 m248 kr. / 198,40 kr. (5 ngl + 2 ruller)333 kr. / 266,40 kr. (5 ngl + 2 ruller)475,20 kr. (6 ngl.)
Str. 12760 m324 kr. / 259,20 kr. (6 ngl + 3 ruller)426 kr. / 340,80 kr. (6 ngl + 3 ruller)554,40 kr. (7 ngl.)
Str. 13825 m324 kr. / 259,20 kr. (6 ngl + 3 ruller)426 kr. / 340,80 kr. (6 ngl + 3 ruller)554,40 kr. (7 ngl)
Str. 14875 m324 kr. / 259,20 kr. (6 ngl + 3 ruller)426 kr. / 340,80 kr. (6 ngl + 3 ruller)554,40 kr. (7 ngl)
Str. 15915 m356 kr. / 284,80 kr. (7 ngl + 3 ruller)475 kr. / 380,00 kr. (7 ngl + 3 ruller)633,60 kr. (8 ngl)
Str. 16955 m356 kr. / 284,80 kr. (7 ngl + 3 ruller)475 kr. / 380,00 kr. (7 ngl + 3 ruller)633,60 kr. (8 ngl)
Str. 171005 m356 kr. / 284,80 kr. (7 ngl + 3 ruller)475 kr. / 380,00 kr. (7 ngl + 3 ruller)712,80 kr. (9 ngl)

📌 Ligger du lige på vippen med garnmængden? (Vigtigt om de stramme marginaler)

Når jeg regner ud, hvor mange nøgler eller ruller du skal købe til din størrelse, bruger jeg opskriftens helt præcise meterantal. Men strik er et levende materiale, og der er tre ting, der kan drille regnestykket i virkeligheden:

  1. Din personlige strikkefasthed: Selvom vi rammer de 16 masker på 10 cm, kan du godt bruge en smule mere garn end designeren, hvis du har en tendens til at strikke dine masker høje eller løse.
  2. Længden på toppen: Målskemaet i opskriften følger standardmål. Hvis du har en lang overkrop, eller du bare bedst kan lide, at dine toppe dækker lidt mere af hoften, så bruger du ekstra meter.
  3. Strikkeprøven: Vi skal lave en strikkeprøve i denne uge! Selvom man kan trævle den op og bruge garnet igen, er det bare rarest ikke at være tvunget til det.

Mit klare råd til dig:

Hvis du kan se i tabellen, at dit forbrug ligger meget tæt på det, som nøglerne eller rullerne tilsammen rummer (hvis du f.eks. strikker den absolut største størrelse med glimmer, hvor der kun er 15 meter glimmer i overskud på de 3 ruller), så læg ét ekstra nøgle basisgarn eller én ekstra rulle glimmer i kurven.

Det er så meget sjovere at have et enkelt nøgle i overskud i garnkurven, end at stå i uge 4 og mangle de sidste 5 meter til aflukningen. Så slipper du for at skulle betale ny porto for et enkelt nøgle, og du risikerer ikke, at Netgarn i mellemtiden har udsolgt af dit specifikke indfarvningsnummer (partinummer).

Vær især opmærksom på disse størrelser:

  • Str. 1 (Glimmer): Opskriften kræver 355 meter. Én rulle Blümchen giver 375 meter. Der er altså kun 20 meter glimmer i overskud til hele projektet. Hvis du strikker løst eller vil have den længere, skal du snuppe 2 ruller.
  • Str. 6 (Cashmere): Kræver 500 meter. 4 nøgler giver præcis 500 meter. Her er der 0 meter i overskud. Vi anbefaler at købe 5 nøgler.
  • Str. 14 (Cashmere): Kræver 875 meter. 7 nøgler giver præcis 875 meter. Igen 0 meter i overskud – vi anbefaler at købe 8 nøgler.

Derfor skal du være opmærksom, når du køber garn!

For at vide, hvor meget garn du skal klikke hjem (eller finde i gemmerne), skal du have en idé om din størrelse. I første omgang skal vi bare have en cirkastørrelse, så vi har garn nok:

  • Find din cirkastørrelse: Gå ind på opskriften, og kig under målene for Brystvidde og Hoftevidde. Se med på fredag, hvor jeg viser, hvordan du måler din hoftevidde, hvis din mave er det bredeste sted på din krop (find begivenheden her på Facebook). Mål dig selv de to steder med et målebånd. Hvis dine egne mål ligger mellem to størrelser i opskriften, så vælg den største. Vi skal nok rette pasformen til sammen senere i samstrikken!
  • Overvej længden: Mål tallet i målskemaet på din egen krop. Hvis du ved, du godt vil have din top lidt længere end standarden, skal du lægge et ekstra nøgle eller to i kurven med det samme.

Tag med os i maskinrummet på fredag!

Syntes du, det der med at regne garnforbrug ud er lidt langhåret – især når man skifter til et helt andet garn eller lægger to tråde sammen?

Så tag med os i maskinrummet! Fredag d. 3. juli kl. 21 sender jeg nemlig LIVE på Strikkeglads Facebookside.

Her vil vi sidde klar med vores eget garn, vise vores strikkeprøver og guide dig igennem, hvordan du vælger og udregner dit garnforbrug. Så kan du sidde og stille spørgsmål undervejs, og du kan nå at bestille dit garn, så det lander i din postkasse i god tid inden næste mail lander d. 8. juli. (Hvis du ikke kan se med live, bliver videoen selvfølgelig liggende på siden, så du kan se den lige når det passer dig).

Er du med?

Hop ind i vores ugetråd på Facebook, skriv et stort og rungende “JEG ER MED!” og del meget gerne, hvilken størrelse du overvejer, og om du er til det fluffy luksus-look eller det svale sommer-look!

Strikkeglade og spændte hilsner

Joy og Katrine

BEMÆRK:

Pr. 1. juli er Strikkeglad overtaget af Rasende Kreativ, som består af Sara og Katrine.

Det er vores hjerteblod, at siden her skal blive ved med at være gratis for dig at bruge. Men gratis for dig betyder desværre ikke gratis for os at drive.

Hvis du er glad for vores arbejde med at finde garn-alternativer og vil hjælpe os med at holde serverne kørende, kan du støtte os ved at besøge vores webshop på www.rasendekreativ.dk. Se, om der er noget i shoppen, du kan blive fristet af – på den måde får du noget lækkert med hjem, og vi kan holde gang i strikkemaskineriet her på siden. Tusind tak for din støtte!